Andrè Skov

Siden sidst opdateret 2007.10.15


	André Skov Morgenritual Ægspisning Opvaskemaskinen Tapetspisning Badeværelset Omelet Morgenritual - igen Sudoku Elses morgenmad Jeg er blevet syg Et par billeder Mod enden af mit liv Min kiste Mit gravsted

	Jeg kom til verden ca. den 23. december 2001. I starten boede jeg hos en familie i Skovlunde. Her fik jeg senere selskab af en hunundulaten Sofie, der er ca. 15 måneder yngre end jeg. Jeg kom til familien Skov den 12. december 2003, da de savnede en undulat efter at deres elskede Skipper døde. De fik dog både mig og Sofie med. Jeg faldt hurtigt til hos min nye familie, hvor jeg var en værdig arvtager til min forgænger. Jeg er fuldstændig håndtam og ikke bange for noget. Det skal da lige være for Sofie, der er ret så dominerende, hvis jeg selv skal sige det. Jeg kan sige et par enkelte ord, men mest pludrer jeg bare menneskesprog, som ikke helt kan forstås af mine ejere. Her over ser I det første officielle billede af mig. Jeg er citrongul med hvidt spejl og rigtig flot mener mine ejere.



		Vi har fået vores faste morgenritual her i familien. Når morgenmaden er gjort klar til familien, så bliver der lukket op for Sofie og jeg. Jørgen har en bolle i hænderne, og så lander jeg på den ene hånd og Sofie på den anden (for det meste). Så gufler vi løs af bollen, så vi næsten får mavepine. Et rigtig hyggeligt ritual, som vi alle sammen nyder.



	Det bedste mad overhovedet er både jeg og Sofie enige om. Hårdkogt æg - og især æggehviden - er bare super. Når vores ejere har spist æg, så får vi normalt lov til at spise resterne, og der er altid rigeligt til os begge. Vi får hvert vores æg, da Sofie ellers jager mig væk hele tiden.



		Et sted, vi rigtig godt kan lide, er opvaskemaskinen ude i køkkenet. Herfra kan vi følge med i, hvad der foregår derude. Og af og til falder der måske en bid mad af. Vore ejeres største bekymring er, om de en dag kommer til at lukke os inde. Men så dumme er vi nu heller ikke.



	Vi er ret så gode til at ødelægge tapetet. Her er der Sofie, der fører an. Hun gnaver i stort set alt. Jeg følger lidt trop, men er ikke så destruktiv, som hun er.



		Det er rigtig rart at sidde på blandingsbatteriet. Så kan vi også følge med, når Anders, Else og Jørgen børster tænder.



	En omelet er også en form for æg. En delikat spise synes jeg.



		Vi kan stadig godt lide morgenmad serveret af hånden.



	Jeg er til stede, hvor der foregår noget. Her hjælper jeg med ved at "klippe billetter" på bogen med Sudoku'er.



		Når det gælder mad, ja så er jeg ikke kræsen. Her har jeg set mig lun på Elses morgenmad.



	Her ser I begyndelsen til mit langvarige sygdomsforløb, som jeg døde af godt et års tid senere. Den 31. marts 2006 var jeg på Dyrehospitalet for første gang, da jeg gennem de sidste 2-3 uger var blevet meget inaktiv og usikker på benene. I første omgang mente de kun, at jeg nok var blevet for tyk, men jeg skal til kontrol om 5 dage hos deres superekspert. Desværre fik jeg ved dette første besøg forstuvet min ene fod meget kraftigt, en skade jeg aldrig kom over. Ved det 2. besøg den 5. april 2006 fik jeg konstateret lungebetændelse oven i min dårlige fod. I 8 dage skal jeg have antibiotika og smertestillende middel, 0.2 ml hver dag. Jeg kan absolut ikke lide det klæbrige stads, så det var noget af en kamp for Jørgen og Else at få det ind i mit næb.



		Læg mærke til mit højre øje. Det er blevet brunt og grumset. Det er kort og godt totalt blindt. Det var en utilsigtet bivirkning af antibiotikaen. På billedet får jeg også speciel mad med "pellets" i. De "pellets" kom jeg aldrig til at kunne lide.
		Det kan måske ses på mit ansigt, at jeg ikke har det alt for godt. Min fod plager mig meget og jeg har slidsår på fødderne, så alle pinde bliver fjernet fra mit bur, så mine fødder kan hele. Jeg har kronisk nedsat lungefunktion efter min lungebetændelse.



	Jeg havde op- og nedgangsperioder. Til tider var jeg rimelig frisk og til andre tider gik det mindre godt. Anders, Else og Jørgen gjorde meget for, at jeg kunne få det bedste ud af tilværelsen. Den 21. oktober kom jeg til skade med min raske fod, så nu er begge fødder dårlige.

	Dette billede er taget den 30. maj 2007. Jeg dør den 8. juni. Jeg blev kun lidt over 5½ år gammel, og det sidste år var ingen dans på roser. Jeg fik dog heldigvis meget omsorg af mine ejere, der hver dag havde mig ude for at forkæle mig. Jeg vejer nu kun 24 gram mod over det dobbelte da jeg var helt rask. Jeg har det bedst, når jeg kan få noget varme, så jeg elsker at putte mig hos Anders, Else og Jørgen.



		Jeg dør mens Jørgen er på dykkertur ved Sveriges sydkyst. Så min begravelse kommer til at foregå den 24. juni 2007. Her ser i min kiste, inden låget bliver lukket. Som mine forgængere får jeg mit yndlingslegetøj med og mad til min sidste rejse.



	Jeg bliver begravet sammen med mine forgængere Gokke og Skipper. Som mine 2 forgængere får jeg også en gravsten og en blomst plantet foran. Jeg ved, at jeg aldrig vil blive glemt. André, hvil i fred Anders, Else & Jørgen