Siden sidst opdateret 2024.06.18
Brownie Skov, en hankanariefugl, som Else og Jørgen købte den 4. december 2016 i Holbæk sammen med Kiki.
Jeg var en rigtig god sanger, der kunne synge lange strofer, så jeg blev også kaldt Maestro.
Kiki og jeg kom rigtig godt ud af det sammen, så vi blev med det samme kærester.
Kiki gik i gang med at bygge rede på gardinstangen, mens jeg sang i vinduet. Det projekt stod på i flere år.
I de seks og et halvt år, jeg var hos Else og Jørgen fik jeg spredt megen glæde.
Jeg var mere årvågen end Kiki, men omvendt var jeg heller ikke særligt bange.
Jeg led af vildtvoksende negle på tæerne, så ind imellem skulle mine negle klippes, hvilket jeg ikke var begejstret for.
Kiki og jeg hyggede os med at rende rundt på gulvet eller bare hygge og halvsove under en af sofaerne.
Vi kunne også lide at bade på stuebordet. Det stod på i flere år, indtil undulaten Kevin kom til familien.
Han skulle altid drille, hvilket fik os til at stoppe med at bade.
Mine ejere syntes, mit helbred skrantede allerede for 3-4 år siden. Jeg sang kun sjældent.
Jeg tilbragte megen tid i mit bur og sov meget, når jeg var udenfor. Jeg fandt et sted på gulvet, hvor jeg slappede af.
Den sidste uge inden jeg døde gik det ned ad bakke. Jeg var blæst op som en tennisbold og var mat i øjnene.
Kiki var ved min side lige til det sidste. Hun veg ikke fra mig.
Jeg døde den 2. juni 2023. Mine ejere gemte mig i fryseren på ubestemt tid.
Den 1. juni 2024 blev jeg begravet sammen med min livsledsager Kiki.
Min og Kikis fine lille kiste inden jorden kastes på.
Her ser I vores gravsted. Kun ganske få ved, hvor det er.
Vore ejere Else og Jørgen vil aldrig glemme os.